OBS!!! Nu er vi på det rigtige domæne: Bellami.dk, hvor vi, regelmæssigt, vil fylde op med alskens spændende materiale.
(Af Ørva).
Vi skulle spille nytårsaften med Bellami. Det var et helt specielt job, for det var Hans Fagts sidste koncert.
Han havde annonceret sin udtræden til mig ombord på norgesbåden på vej hjem fra en lang turné i Skandinavien.
Vi skulle spille nytårsbal på SAS hotellet ved Langebro (Radisson i dag). En fest budt ud til hotellets gæster.
Medarrangør var den navnkundige Steen Wittrock, som jeg mødte for første gang. En munter og højlydt herre.
I bagrummet havde vi besøg af både Ole Frø og verdens mest elskværdige forretningsmand Palle Duedam (Palle iskagemand). Palle havde alle dage haft sin sømandskasket. Vi tænkte, at han nok sov med den på om natten.
Ingen havde i hvert fald set ham uden. Lige indtil Wittrock i et anfald af buldrende jubel pludselig snuppede den.
Vi sad alle, undtagen Wittrock, rundt om et stort bord i bagrummet. Wittrock spankulerede hvileløst rundt om bordet, imens han, på stribe, afleverede den ene oneliner efter den anden. Der blev kigget dybt i dad-joke-skuffen.
Pludselig stoppede han op – lige bag Palle – og snuppede børen med et stort grin. Der blev MEGET stille.
Det var som om alle bare holdt vejret og kiggede på Palle. Palle var blå i hovedet af vrede – og sprang op af stolen, som en trold i en æske. Wittrock fangede hurtigt signalet og gav ham hatten tilbage. Katastrofen var afværget. Det var aldrig sket, og vi snakkede aldrig om det. Min indre teori var, at det det nok handlede om noget helt almindeligt gammelmands-hårtab, som ikke skulle luftes i offentligt skue.
Inden koncerten holdt Wittrock en “nytårstale”. Til de flestes forundring, var der om eftermiddagen ankommet 4 store busser med italienske gæster, og de havde, alle som én, købt billet til koncerten. Så når man skuede ud over bordene i den store sal, kunne man ligeså godt have været i Milano. Dette forhold italesatte Wittrock på følgende led (og på engelsk):
“As you all can see – there is a whole lot of italian people here tonight. Some like them – some don’t”.
På det tidspunkt havde han muligvis pimpet lidt rigeligt af champagnen, for resten af talen var endnu mere forvrøvlet.
Kim var et stort julelys. Han klaskede sig på lårene af grin over talen. Så da Wittrock efter endt tale steg ned af scenen, stod Kim klar med en hundredekroneseddel, og sagde “Værsgo – det er den bedste tale nogensinde”. Wittrock stirrede tomt lige ud, og uden en mine og uden at dreje hovedet, tog han pengesedlen, mumlede “tak”, og gik videre.
Senere på natten var der fest i foyeren, og Peter Schmeichel var dukket op. Han var i perlehumør, og tilbød en million danske kroner for en enkelt koncert med en gendannet Gasolin’. Det blev dog ikke til noget.
Godt nytår til jer alle.